Det er lidt tid siden vi kom hjem fra en af de anderledes ture. I mellemtiden er Ronny og Morfar taget afsted til Barcelona, hvor den står på ruter og hårde ticks, men mere om det når de kommer hjem.
Jeg sidder her hjemme med eksamen hængende og hovedet og ville langt hellere være langt syd på og blive blæst væk af alle de fede linjer. Det er bare ikke alt der kan lykkes, så istedet har jeg slappet af de sidste 14 dage og brugt tiden på alt andet end at klatre. Det kan faktisk være rart for en stund.
For at vende tilbage til det, det skal handle om. Så var turen til Fontainebleau på mange måde en anderledes tur. Normalt når vi tager afsted er det lysten til at lave de hårdeste bevægelser og fokusere intenst på det, der er målet. Om det så betyder vi skal stå og børste på den samme sten fra solopgang til solnedgang så det det vi gør. Det var indforstået mellem os tre, nok også planen med denne tur. Det blev dog hurtigt synligt at det ikke skulle gå sådan. Det vi nok ikke lige havde tænkt over var hvilket klientel vi rejste med. Vi var generelt først ved cracket kl 12 hvor det var alt for varmt i solen til hverken at kunne holde fast eller at have den store lyst til at klatre alt for hårdt. Men det er jo ferie så det var ikke så stort et problem tænkte vi. Solen går jo ned og med pande lamper på skal vi nok kunne hygge os senere. Det skulle dog vise sig at dem vi kørte med var af en anden opfattelse. Så en vigtig lektie her er at afstemme ideer og forventninger inden man tager afsted. Derfor endte det hurtigt med at blive tur, hvor vi legede rundt og aldrig rigtig fik lavet noget der ikke kunne lukkes på en dag.
Hvorfor det var vi havde overset denne detalje ved jeg ikke. For det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, da påske turen altid handler om hygge med klubben. Måske det bare fordi at vi har været rigtig meget afsted det sidste år, og vores turer er blevet vores standard forventninger til hvordan en tur skal være.
Dette åbnede mulighed for at fordybe sig lidt i legen i klatring. For det er jo helt åndsvagt at være i Bleau. Det er jo en kæmpe legeplads, man skal jo kæmpe og lede længe for at finde dårlige problemer, uanset sværhedsgrad. F.eks. havde vi klart turens fedeste session, sidst på dagen fyldt op af sol og glæde, hvor vi gøglede rundt på en blå cirkel(let) i vores kondisko. Hvor vi alle var høje over hvor lækker klatring det var, der var ikke noget med at slække på teknikken for så var du på jorden. Der skulle kredses for detaljen, men stadig i en grad hvor man havde kontrol og overskud. Så der er ingen tvivl om at det er et sted der skal besøges igen og måske med en anden agenda, men denne tur var nok egentlig lige hvad den skulle være. Rart med en ferie i Frankrigs sol og sommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar