Det er nu et stykke tid siden vi forlod Bishop. Klatringen er fantastisk, både the buttermilk og the happys (vi kom aldrig til the sads)
De sidste dage blev brugt i the happys. Klippen er ikke ligeså hård for fingerene, som var begynt at blive tynde efter at have klatret i the butter.
Den tredje sidste dag, prøvede vi acid wash stand, som er et super fedt problem der klatrer ud af en lille grotte. Jeg fik lavet stå starten den første dag og choko lavede den dagen efter.
Nu var der også denne her siddestart som tilføjer en virkelig hård bevægelse der er cruxet. Man starter nede i nogle små crimp, står på nogle dårlige fødder. Det man skal gøre er at løfte røven fra jorden, hvilket er meget hårdt, også hoppe efter startgrebet på ståstarten. men man skal hoppe så statisk som muligt for at være i stand til få det næste greb (der er utroligt svært at gribe).
Efter nogle forsøg lykkedes det mig at lave den førstebevægelse og kom hele vejen til slutbeveægelse og faldt.
Næste forsøg kom jeg derud igen og lavede slutbevægelsen også smuttede foden der hvor problemet burde være slut.
Der er en godt crimp, men hælder lidt til den ene side som en gaston. og man ender med at skulle hænge i den i lang tid og fordi at the condition var så røv dårlige med varmt vejr og ingen vind, blev den fugtig at vores hånd blev ved med a smutte.
Chok kom også igennem cruxet og ud til slutbevægelsen, men det lykkedes ikke for os at sende.
Sidste dag i happys - tid til at sende. Vi havde en god fornemmelse. (mest fordi at det blæste om morgeneren) Men da vi kom ud til problemet, var det stoppet med at blæse og det var varmt. og crimpen var våd! men det skulle ikke stoppe os.
Til at starte med var der intet der fungerede, det vi lavede dagen før føltes super hårdt. Men efter lidt tid kom vi ud til der hvor vi var dagen før og faldt. Igen.
Men Choko fik startet the send train, og jeg fulgte efter kort tid efter. Sidste dag i happys. Sick!
Video kommer snart af problemet (men ikke the send footage)
Vi er nu i VRG og klatrer ved motorvejen, der larmer af helveds til! Vi er ikke særlig syked overhoved men klatringen er fed. Efter 2 måneders boulering, så er ruter pludselig meeeeget lange! selv de korte.
Jeg har prøvet nogle forskellige ruter i den sværhedsgrad jeg ikke har lavet før. og jeg troede jeg ville være syked på at klatre på min grænse, men der er ikke nogt at komme efter.
Det lykkedes mig at lave Hell comes to frogtown ret hurtigt eftersom det er en meget kort rute. Choko arbejder også på den og han begynder at linke mere og mere af ruten.
Peace out - Morfar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar