Hej alle samme derude.
Nu er det nogen tid siden morfar og jeg er kommet hjem fra Spainen. Da vi kom hjem sagde Morfar til mig at han nok skulle update bloggen, han havde en masse fede ideer. Nu er det over en måned siden og i onsdags fik jeg en mail fra ham. Jeg synes ikke i skal snydes så her har i Spain først del
SPAIN!!!
oh yeah. første rute tur i spainien og det bliver fedt.
Bjørn og Mikkel skulle være der i en HEL (FUCKING) MÅNED?! så derfor besluttede mig og ronny at tage ned og "besøge" dem i en uge.
Til at starte med havde vi besluttet at ville klatre i Margalef, mest fordi at det var det vi nok var mest i form til og det vi var mest psyched på. Men på grund af en lille bil, beslutter vi os at tage til Roddelar i stedet, for der skulle vi ikke køre rundt.
Og alle var lidt irriteret over den beslutning, selvom det var fornuftigt og gav rigtig godt mening - men der var ingen grund til at være skuffet!
Ronny og jeg ankom i lufthavnen fredag formiddag, hvor vi blev hentet af Mikkel og Børne Jørn. De tog lige turen fra roddelar til barcelona airport på 3 timer(?) og tilbage igen!
Der fik vi at vide at bjørn havde gået en 8b i andet forsøg i margalef - Det krævede selvfølgelig lige 2 nockel og lidt lommebilliard.
første dag fik vi 40mm regn, men der var en sector der lå næsten lige ved siden af campingpladsen. der klatrede mig og ronny i en lille grotte med 4 ruter i.
jeg fik klatret en 7a', en 7c' og en 7b+'er i andet forsøg.
Ronny fik flashet 7a'eren og lavede 7c'eren i andet forsøg også.
Så kom mikkel og bjørn forbi. bjørn fik lukket 7c'eren i andet forsøg og mikkel begyndte at arbejde på den. Alt imens at det regnen gjorde alt for at levere 40mm den dag.
Sidst på dagen måtte træerne, som gav os læ fra regnen, se sig slået af regnen og vi tog hjem.
Næste dag startede mikkel og jeg i grotten far dagen før, for at ville godt lukke 7c'eren. han havde nogle gode forsøg hvor han faldt på den sidste bevægelse!
Derefter gik hen for at lede efter de 2 andre, men endte med at tage hen til famili manson grotten, der havde det sygeste overhæng.
jeg var rimelig tændt på at prøve famili manson. en 8a'er, der godt nok havde flere greb limet på. men hvem kan ikke lide tag klatring på jucks?! og klatringen var rigtig fed. Ronny valgte også at prøve den, og han kunne ikke være mere enig.
Vi fik begge lavet bevægelser hurtigt, men ingen af os lukkede den.
nu må du fortsætte, hvis du vil. har lige skrevet en hel masse også gik min computer i stå, og det hele var tabt
Når han siger han har skrevet en masse, så mener han det hele.
Ronny out
mandag den 20. juni 2011
Bornholm Rockmaster
I starten af Juni gik turen til bornholm. Til Danmarks første klippe konkurrence. Jeg var ret spændt på at se kvaliteten af den danske klippe, som bestemt ikke havde skuffet et par år tidligere. Da bruddet blev åbnet dagen efter ankomst, så det også virkelig godt ud. Der var lange vedvarende linjer og korte intensive. Ruterne var nye og det betyder selvfølgelig løse sten og sandede holdeflader. Men udover det var kvaliteten høj i dansk standarder.

Samlet blev det til en 4. plads for mig. Er ikke tilfreds med det men det er jo en del af det at konkurrere at man risikere at tabe. Men alt i alt er det bestemt være at vende tilbage til den Bornholmske granit. Det er dog et svært valg da Göteborg også er et område der trækker.
Konkurrencen var af den meget afslappet slags hvilet passede mig fint da ingen vind rørte sig og solen bagte ned i stenbrudet. Så det var lidt svært at holde motivationen høj når man var helt brandt af.
Pågrund af TV 2 Bornholm var der kun tre der gik i finalen. Hvilket gjorde det til et eksklusivt felt der gik videre. Det blev jeg desværre ikke en del af.
Tilgengæld var jeg en del af det total seje publikum.

Finalerne gik godt, deltagerne havde kun 12 min til at komme op da TV ikke tilladte mere. Der blev heldigvis givet grønt lys til bjørn kunne få lov til at klatre færdig hvilket var en fin demonstration af at han var den rette vinder.
Samlet blev det til en 4. plads for mig. Er ikke tilfreds med det men det er jo en del af det at konkurrere at man risikere at tabe. Men alt i alt er det bestemt være at vende tilbage til den Bornholmske granit. Det er dog et svært valg da Göteborg også er et område der trækker.
Udover det er der kommet et amerikansk visa i hus også er der blevet købt fly billeter. Så den 6 september rejser Morfar og jeg til denver for at starte vores 5 mdr tur, der kommer til at byde på massere af lækker klatring.
Choko
onsdag den 11. maj 2011
Turen til Frankrig
Det er lidt tid siden vi kom hjem fra en af de anderledes ture. I mellemtiden er Ronny og Morfar taget afsted til Barcelona, hvor den står på ruter og hårde ticks, men mere om det når de kommer hjem.
Jeg sidder her hjemme med eksamen hængende og hovedet og ville langt hellere være langt syd på og blive blæst væk af alle de fede linjer. Det er bare ikke alt der kan lykkes, så istedet har jeg slappet af de sidste 14 dage og brugt tiden på alt andet end at klatre. Det kan faktisk være rart for en stund.
For at vende tilbage til det, det skal handle om. Så var turen til Fontainebleau på mange måde en anderledes tur. Normalt når vi tager afsted er det lysten til at lave de hårdeste bevægelser og fokusere intenst på det, der er målet. Om det så betyder vi skal stå og børste på den samme sten fra solopgang til solnedgang så det det vi gør. Det var indforstået mellem os tre, nok også planen med denne tur. Det blev dog hurtigt synligt at det ikke skulle gå sådan. Det vi nok ikke lige havde tænkt over var hvilket klientel vi rejste med. Vi var generelt først ved cracket kl 12 hvor det var alt for varmt i solen til hverken at kunne holde fast eller at have den store lyst til at klatre alt for hårdt. Men det er jo ferie så det var ikke så stort et problem tænkte vi. Solen går jo ned og med pande lamper på skal vi nok kunne hygge os senere. Det skulle dog vise sig at dem vi kørte med var af en anden opfattelse. Så en vigtig lektie her er at afstemme ideer og forventninger inden man tager afsted. Derfor endte det hurtigt med at blive tur, hvor vi legede rundt og aldrig rigtig fik lavet noget der ikke kunne lukkes på en dag.
Hvorfor det var vi havde overset denne detalje ved jeg ikke. For det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, da påske turen altid handler om hygge med klubben. Måske det bare fordi at vi har været rigtig meget afsted det sidste år, og vores turer er blevet vores standard forventninger til hvordan en tur skal være.
Dette åbnede mulighed for at fordybe sig lidt i legen i klatring. For det er jo helt åndsvagt at være i Bleau. Det er jo en kæmpe legeplads, man skal jo kæmpe og lede længe for at finde dårlige problemer, uanset sværhedsgrad. F.eks. havde vi klart turens fedeste session, sidst på dagen fyldt op af sol og glæde, hvor vi gøglede rundt på en blå cirkel(let) i vores kondisko. Hvor vi alle var høje over hvor lækker klatring det var, der var ikke noget med at slække på teknikken for så var du på jorden. Der skulle kredses for detaljen, men stadig i en grad hvor man havde kontrol og overskud. Så der er ingen tvivl om at det er et sted der skal besøges igen og måske med en anden agenda, men denne tur var nok egentlig lige hvad den skulle være. Rart med en ferie i Frankrigs sol og sommer.
Jeg sidder her hjemme med eksamen hængende og hovedet og ville langt hellere være langt syd på og blive blæst væk af alle de fede linjer. Det er bare ikke alt der kan lykkes, så istedet har jeg slappet af de sidste 14 dage og brugt tiden på alt andet end at klatre. Det kan faktisk være rart for en stund.
For at vende tilbage til det, det skal handle om. Så var turen til Fontainebleau på mange måde en anderledes tur. Normalt når vi tager afsted er det lysten til at lave de hårdeste bevægelser og fokusere intenst på det, der er målet. Om det så betyder vi skal stå og børste på den samme sten fra solopgang til solnedgang så det det vi gør. Det var indforstået mellem os tre, nok også planen med denne tur. Det blev dog hurtigt synligt at det ikke skulle gå sådan. Det vi nok ikke lige havde tænkt over var hvilket klientel vi rejste med. Vi var generelt først ved cracket kl 12 hvor det var alt for varmt i solen til hverken at kunne holde fast eller at have den store lyst til at klatre alt for hårdt. Men det er jo ferie så det var ikke så stort et problem tænkte vi. Solen går jo ned og med pande lamper på skal vi nok kunne hygge os senere. Det skulle dog vise sig at dem vi kørte med var af en anden opfattelse. Så en vigtig lektie her er at afstemme ideer og forventninger inden man tager afsted. Derfor endte det hurtigt med at blive tur, hvor vi legede rundt og aldrig rigtig fik lavet noget der ikke kunne lukkes på en dag.
Hvorfor det var vi havde overset denne detalje ved jeg ikke. For det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, da påske turen altid handler om hygge med klubben. Måske det bare fordi at vi har været rigtig meget afsted det sidste år, og vores turer er blevet vores standard forventninger til hvordan en tur skal være.
Dette åbnede mulighed for at fordybe sig lidt i legen i klatring. For det er jo helt åndsvagt at være i Bleau. Det er jo en kæmpe legeplads, man skal jo kæmpe og lede længe for at finde dårlige problemer, uanset sværhedsgrad. F.eks. havde vi klart turens fedeste session, sidst på dagen fyldt op af sol og glæde, hvor vi gøglede rundt på en blå cirkel(let) i vores kondisko. Hvor vi alle var høje over hvor lækker klatring det var, der var ikke noget med at slække på teknikken for så var du på jorden. Der skulle kredses for detaljen, men stadig i en grad hvor man havde kontrol og overskud. Så der er ingen tvivl om at det er et sted der skal besøges igen og måske med en anden agenda, men denne tur var nok egentlig lige hvad den skulle være. Rart med en ferie i Frankrigs sol og sommer.
mandag den 2. maj 2011
Dm 2011
Dm 2011... ugen før påske, hvor vi skulle til font og BOULDER. Så der er skulle tages en beslutning om vi ville træne frem til font eller DM i ruteklatring i en indelukket halv fyldt med plastik... Beslutningen fladt ret let. FOOOOONT.!
Men som vinder af sidste år, blev jeg "nød" til at stille op. hvilket jeg også gjorde med en presset glæde. Choko-musen var i næsten samme situation som undertegnet men valgte også at stille op.
Så vi valgte ikke at træne udholdenhed, men i stedet at blive så fucking stærke at det ikke var til at fatte!! Sick dude!
Det så lovende ud fra starten med deltagerlisten. mange af de hårde bavianer stod på listen. Søren andersen, claus vedel, jacob STÆRK, johannes madsen og cristian wied for at nævne nogle stykker.
Jeg tror det er første gang siden 04 og 05 at der har været sådan et stærk felt.! (ret mig hvis jeg er forkert) Man savner dengang hvor profiler som robin, rasmus og thøger var at finde. og hvor søren var skadesfri og i sprudlende topform!!!
Men vi må erkende at det ikke er den samme liga mere. Men det varer nok ikke så længe før den unge 'The next generation" kommer frem til konkurrencerne.
Nå men vi skal også igang. Det var super vejr den lørdag. man burde sku have været på kjuge.....
Jeg blev noget forbavset over hvor de 2 kval ruter lå. den ene lå på ende væggen og gik den lange klassiske finale linje. den anden lå på facen på venstre side. Men det er vel godt med lidt afveksling. De var skruet til at skulle være 7b og 7c+. (hårdt)
Thomas blaabjerg var test klatren for 7c+'eren men faldt nær slutning til manges forundring. Det er åbenbart ikke meningen man får lov til at se hele ruten mere?
Den anden face rute, så meget teknisk og spændende ud.
Noget der var fælles for de 2 ruter var et crux. Der var en rimelig markant crux på begge de 2 kval ruter.
Søren var vist den første der kom forbi cruxet på 7c+'eren i taget men nåede lidt over halvejs på ruten. Det så meget hårdt ud. jeg selv kom ud nær slutning, hvor thomas faldt under rutefremvisningen. Jacok, christian og michael kom også et godt stykke forbi cruxet. Resten faldt under cruxet eller kom kun lige forbi. En skam at flere ikke fik glæde af resten af ruten.
Ingen top..
Anden Kval rute var meget teknisk på små trin og skarpe greb. også var den også lidt længde betonet. Den fik delt deltagerne lidt bedre op end den første. og der var 3 der kunne toppe den. jeg selv, Michael og Søren.
Herrer finalisterne:
Søren andersen
Johannes madsen
Michael Hjelm
Emil Jespersen
casper 'choko' ´Helmark
volmar holm
Christian Wied
Jacok STÆRK
Søren havde lagt sim med migræne og havde sovet siden han blev færdig med kvalen og de fleste folk var ude og nyde vejret og gå på slackline.
Men før eller siden skulle det jo ske. isolation... (gud forbyde det)
men vi blev lukket ind i det lille rum for at vente på vores skæbne og rute fremvisning. og Søren lå stadig med migræne.
finale Ruten lå til højre for vælvingen på den svagt overhængede væg men den var lang!
Jacob var den første mand på og han faldt ved 2 eller 3 klip. Det gjorde nogle enkelte af os lidt nervøse i isolation af at høre, jacob blev så hurtigt færdig..
Michael, volmar, choko, christian og jeg selv kom ikke meget længere en jacok. og vi faldt alle sammen på den samme bevægelse. (blev der sagt crux?) Men Choko og christian var oppe og få minus på næste greb hvor vi andre måtte nøjes med at plus på det foregående greb.
Trods sørens migræne, skader og manglende træning lykkedes det ham at klatre forbi cruxet. fortsætte op op til no-hands hvilet og fortsætte videre og falde nær toppen. Fedt!
Johannes kom også forbi cruxet og faldt lidt før No-hands hvilet.
Michale, Choko, Christian og jeg selv fik alle + på et greb hvor at Christian og Choko burde have fået - på det næste greb og ligge foran mig og michael i placering. også kigger man på kval resultatet og der stod jeg så til at få en 3 plads på trods af at både choko og christian kom længere i finalen.
Så efter meget snakkeri og brokkeri + 500 kr for at indgive en klage fik de/vi endelig medhold, så de rigtige podie placeringer kunne findes.
Og det blev som følgende:
1. Søren Andersen
2. Johannes Madsen
3. Casper 'Choko' Helmark
Men som vinder af sidste år, blev jeg "nød" til at stille op. hvilket jeg også gjorde med en presset glæde. Choko-musen var i næsten samme situation som undertegnet men valgte også at stille op.
Så vi valgte ikke at træne udholdenhed, men i stedet at blive så fucking stærke at det ikke var til at fatte!! Sick dude!
Det så lovende ud fra starten med deltagerlisten. mange af de hårde bavianer stod på listen. Søren andersen, claus vedel, jacob STÆRK, johannes madsen og cristian wied for at nævne nogle stykker.
Jeg tror det er første gang siden 04 og 05 at der har været sådan et stærk felt.! (ret mig hvis jeg er forkert) Man savner dengang hvor profiler som robin, rasmus og thøger var at finde. og hvor søren var skadesfri og i sprudlende topform!!!
Men vi må erkende at det ikke er den samme liga mere. Men det varer nok ikke så længe før den unge 'The next generation" kommer frem til konkurrencerne.
Nå men vi skal også igang. Det var super vejr den lørdag. man burde sku have været på kjuge.....
Jeg blev noget forbavset over hvor de 2 kval ruter lå. den ene lå på ende væggen og gik den lange klassiske finale linje. den anden lå på facen på venstre side. Men det er vel godt med lidt afveksling. De var skruet til at skulle være 7b og 7c+. (hårdt)
Thomas blaabjerg var test klatren for 7c+'eren men faldt nær slutning til manges forundring. Det er åbenbart ikke meningen man får lov til at se hele ruten mere?
Den anden face rute, så meget teknisk og spændende ud.
Noget der var fælles for de 2 ruter var et crux. Der var en rimelig markant crux på begge de 2 kval ruter.
Søren var vist den første der kom forbi cruxet på 7c+'eren i taget men nåede lidt over halvejs på ruten. Det så meget hårdt ud. jeg selv kom ud nær slutning, hvor thomas faldt under rutefremvisningen. Jacok, christian og michael kom også et godt stykke forbi cruxet. Resten faldt under cruxet eller kom kun lige forbi. En skam at flere ikke fik glæde af resten af ruten.
Ingen top..
Anden Kval rute var meget teknisk på små trin og skarpe greb. også var den også lidt længde betonet. Den fik delt deltagerne lidt bedre op end den første. og der var 3 der kunne toppe den. jeg selv, Michael og Søren.
Herrer finalisterne:
Søren andersen
Johannes madsen
Michael Hjelm
Emil Jespersen
casper 'choko' ´Helmark
volmar holm
Christian Wied
Jacok STÆRK
Søren havde lagt sim med migræne og havde sovet siden han blev færdig med kvalen og de fleste folk var ude og nyde vejret og gå på slackline.
Men før eller siden skulle det jo ske. isolation... (gud forbyde det)
men vi blev lukket ind i det lille rum for at vente på vores skæbne og rute fremvisning. og Søren lå stadig med migræne.
finale Ruten lå til højre for vælvingen på den svagt overhængede væg men den var lang!
Jacob var den første mand på og han faldt ved 2 eller 3 klip. Det gjorde nogle enkelte af os lidt nervøse i isolation af at høre, jacob blev så hurtigt færdig..
Michael, volmar, choko, christian og jeg selv kom ikke meget længere en jacok. og vi faldt alle sammen på den samme bevægelse. (blev der sagt crux?) Men Choko og christian var oppe og få minus på næste greb hvor vi andre måtte nøjes med at plus på det foregående greb.
Trods sørens migræne, skader og manglende træning lykkedes det ham at klatre forbi cruxet. fortsætte op op til no-hands hvilet og fortsætte videre og falde nær toppen. Fedt!
Johannes kom også forbi cruxet og faldt lidt før No-hands hvilet.
Michale, Choko, Christian og jeg selv fik alle + på et greb hvor at Christian og Choko burde have fået - på det næste greb og ligge foran mig og michael i placering. også kigger man på kval resultatet og der stod jeg så til at få en 3 plads på trods af at både choko og christian kom længere i finalen.
Så efter meget snakkeri og brokkeri + 500 kr for at indgive en klage fik de/vi endelig medhold, så de rigtige podie placeringer kunne findes.
Og det blev som følgende:
1. Søren Andersen
2. Johannes Madsen
3. Casper 'Choko' Helmark
tirsdag den 12. april 2011
Fontainebleau
Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau Fontainebleau
På fredag kører bussen.
Her er nogle klip fra skoven.
March Dose of Font 2011 from neil hart on Vimeo.
Dyno day :) from neil hart on Vimeo.
Tickmarks and Picnics from Alvi Pakarinen on Vimeo.
BD athlete Paul Robinson bouldering in Fontainebleau, France from Black Diamond Equipment on Vimeo.
psyched
På fredag kører bussen.
Her er nogle klip fra skoven.
March Dose of Font 2011 from neil hart on Vimeo.
Dyno day :) from neil hart on Vimeo.
Tickmarks and Picnics from Alvi Pakarinen on Vimeo.
BD athlete Paul Robinson bouldering in Fontainebleau, France from Black Diamond Equipment on Vimeo.
psyched
lørdag den 2. april 2011
Det våde element.
Vejr udsigten sagde tåget tidligt på dagen, også opklaring senere med sol og dejligt vejr. Så efter sidste weekend var vi klar til igen at rykke til det svenske for på smukkeste hvis at smadre vores fingre.
Da vi kom over broen måtte vi dog starte med at skrabe vand fra forruden, optimismen var dog stadig høj og alle(Morfar, gæste optræden fra det svenske fænomen Kalle og mig selv) var vi super pshyced. På trods af vedvarende regn holdte optimismen helt til ICA, men efter vores indfødte ven og tolk Kalle havde snakket med nogle venner, der kom lige fra skoven og rapporterede om våde sten, rigitg våde sten, der fik optimismen et lille knæk. Det hele var dog ikke skidt, med hjælp fra billig svensk godis og ICA's fødselsdag kom vi, en korv tungere, op med humøret igen. Med et lille stop på en nært liggende borg var vi nu med pads på ryggen klar til at angribe skoven.
Vi måtte desværre hurtig erkende at den var god nok, det var vådt. Morfar og jeg var lige et hurtigt stop forbi Abe index, da det var dagens projekt, men da det dryppede fra stenen opgav vi hurtigt. Den må vente til en anden gang.
Istedet tog vi en guidet rund tur med Kalle. Vi fik set dele af skoven, som vi ikke havde set før. Rigtig fedt, vi fik bl.a. set Tryggare kan ingen vara, en super lækker linje som vi helt sikke skal tilbage og arbejde på.
Men det var jo klatring vi var kommet for, så der var ikke andet at gøre end at begynde at tørre. Jeg startede med at tørre Baltazar, et problem som indeholder vel nok Kjuges reneste sloper, ingen krystaller. Efter at vi alle havde givet det nogle skud og Kalles hånd var gledet af toppen, droppede vi det dog og drog videre til den anden ende af skoven. Vi fandet dog ikke meget andet end flere våde sten og dermed flere desperate forsøg på at tørre dem.
Vi havde hørt nogle rygter om at Sommernat og Sommertid var blevet tørre, så med nyt selvskab fra Ronny drog vi mod dem. På vejen stoppede vi dog lige for at kigge lidt på Sonic og lave et lidt lettere, men fint og teknisk problem, der ligger på stenen til højre for Sonic, har desværre glemt navnet. Kalle var smuttede videre, men hele crewet fik lavet deres løsning til toppen. Så der var msåke håb for en ellers lidt våd dag.
Da vi nåede frem til Sommernat var der allerede mange igang. Så vi skyndte os at slutte os til festen. Ronny var godt kørende han skulle ikke bruge mere end to skud så var Sommertid overstået. Emil og jeg havde mindre held og vekslede lidt mellem Sommernat og Sommertid dog uden det store held. Men da Emil fandt sin beta og efter lidt hvile fik han lukket begge problemer i en fart. Jeg fik kun toppet Sommernat og den skulle der bestemt kæmpes for.
Ronny valgte eftetr hans hurtige top at skyde på Sommertider som er siddestarten til Sommertid, han var virkelig tæt på men manglede det sidste desværre. Han valgte derfor at gå til Lajfstajl for skyde lidt på hans projekt, desværre ude meget held.
Morfar, Kalle og jeg besluttede at det var tid til at forlade den fugtige skov og komme hjemad.
Det endte meget godt alligvel, påtrods af vådt vejr og en sløv start, var det bestemt være at komme afsted. Nu er det bare at gå hjem og boulder noget mere så vi er klar til rute dm.
Da vi kom over broen måtte vi dog starte med at skrabe vand fra forruden, optimismen var dog stadig høj og alle(Morfar, gæste optræden fra det svenske fænomen Kalle og mig selv) var vi super pshyced. På trods af vedvarende regn holdte optimismen helt til ICA, men efter vores indfødte ven og tolk Kalle havde snakket med nogle venner, der kom lige fra skoven og rapporterede om våde sten, rigitg våde sten, der fik optimismen et lille knæk. Det hele var dog ikke skidt, med hjælp fra billig svensk godis og ICA's fødselsdag kom vi, en korv tungere, op med humøret igen. Med et lille stop på en nært liggende borg var vi nu med pads på ryggen klar til at angribe skoven.
Vi måtte desværre hurtig erkende at den var god nok, det var vådt. Morfar og jeg var lige et hurtigt stop forbi Abe index, da det var dagens projekt, men da det dryppede fra stenen opgav vi hurtigt. Den må vente til en anden gang.
Istedet tog vi en guidet rund tur med Kalle. Vi fik set dele af skoven, som vi ikke havde set før. Rigtig fedt, vi fik bl.a. set Tryggare kan ingen vara, en super lækker linje som vi helt sikke skal tilbage og arbejde på.
Men det var jo klatring vi var kommet for, så der var ikke andet at gøre end at begynde at tørre. Jeg startede med at tørre Baltazar, et problem som indeholder vel nok Kjuges reneste sloper, ingen krystaller. Efter at vi alle havde givet det nogle skud og Kalles hånd var gledet af toppen, droppede vi det dog og drog videre til den anden ende af skoven. Vi fandet dog ikke meget andet end flere våde sten og dermed flere desperate forsøg på at tørre dem.
Vi havde hørt nogle rygter om at Sommernat og Sommertid var blevet tørre, så med nyt selvskab fra Ronny drog vi mod dem. På vejen stoppede vi dog lige for at kigge lidt på Sonic og lave et lidt lettere, men fint og teknisk problem, der ligger på stenen til højre for Sonic, har desværre glemt navnet. Kalle var smuttede videre, men hele crewet fik lavet deres løsning til toppen. Så der var msåke håb for en ellers lidt våd dag.
Da vi nåede frem til Sommernat var der allerede mange igang. Så vi skyndte os at slutte os til festen. Ronny var godt kørende han skulle ikke bruge mere end to skud så var Sommertid overstået. Emil og jeg havde mindre held og vekslede lidt mellem Sommernat og Sommertid dog uden det store held. Men da Emil fandt sin beta og efter lidt hvile fik han lukket begge problemer i en fart. Jeg fik kun toppet Sommernat og den skulle der bestemt kæmpes for.
Ronny valgte eftetr hans hurtige top at skyde på Sommertider som er siddestarten til Sommertid, han var virkelig tæt på men manglede det sidste desværre. Han valgte derfor at gå til Lajfstajl for skyde lidt på hans projekt, desværre ude meget held.
Morfar, Kalle og jeg besluttede at det var tid til at forlade den fugtige skov og komme hjemad.
Det endte meget godt alligvel, påtrods af vådt vejr og en sløv start, var det bestemt være at komme afsted. Nu er det bare at gå hjem og boulder noget mere så vi er klar til rute dm.
onsdag den 30. marts 2011
Man against nature!
2 dages tur til kjuge er prøvet før uden succes (fra morfars side) men nu prøver vi det igen.!! i lørdag og søndags drog RMC afsted mod kjuge, denne gang i de gamles bil med et noget federe anlæg :D vi havde udset os nogle problemer som vi skulle prøve.! Abe index ken titan coloseum ss giditeht adamantium The gimp lajfstajl første problem om lørdagen var Abe index og efter en hurtig opvarming på Clark Kent, gik vi igang med siddestarten. uden forventninger om hvor hård den var (udover at få røven af jorden) gik det ret hurtig med at få lavet alle bevægelserne. så holdte jeg en lille pause, så jeg var frisk til at sende, men så gik det galt. Efter pausen var der ikke rigtig noget der virkede mere. slutsekvensen virkede ikke mere, bevægelserne vírkede længere end fra før pausen og jeg valgte at stoppe med abe index for den dag. Choko fortsatte med at arbejde og begyndte at linke og skabe progress med uden held til at lukke. Ronny-rocket virkede less syked på abe index på grund af den lange bevægelse efter matchet der drillede. Så blev det 'the gimp' (siddestarten til nå, men jeppe) og 'lajfstajl' der skulle prøves kræfter med! Choko og undertegnede startede med at prøve the gimp og sikke noget fis. Det er en virkelig akavet siddestart, der sikkert er fed når man laver den. men ikke særlig sjovt at arbejde på. så efter kort tid gad jeg ikke mere. choko forsøgte lidt mere, men måtte også se sig slået for denne omgang. Nå, men jeppe er et rigtig fint og flot problem i sig selv, så personligt synes jeg the gimp ødelægger problemet lidt. for det er ikke en oplagt siddestart, mere bare sådan at man vil have en 7'grad i posen. så skulle ronny prøve lajfstajl. et meget hårdt problem, som vi alle 3 var super syked på at prøve. ronny lagde som sagt ud og fandt hurtigt ud af at det er hårdt, meget hårdt! allerede fra første bevægelse og det bliver kun sværere lige til det sidste.! ingen af bevægelserne blev rigtig lavet. men med powerspot kan man jo komme langt :D jeg kan huske for nogle år tilbage var ved væggen og kiggede på den og tænkte der umuligt kunne gå en linje op her! next ´stop var sidde starten til coloseum, som ikke ser så svært ud også havde den jo lige et c bag 7 tallet! (grad hunter) meeeen, hård det er den dog. men heldigvis en noget mere naturlig siddestart. Efter vi ikke rigtig kom videre med siddestarten OG den hårdere stå start besluttede choko og ronny bare at lave den originales stå start mens jeg filmede deres flotte kroppe.! Så gik vi op for at prøve adamantium, hvilket jeg har prøvet mange gange uden at kunne få hælen på i starten. denne gang prøvede jeg med en anden fod end jeg har brugt de andre gange og fik hælen på i første forsøg og faldt på cruxet. SYKED!!!!! efter en del mislykkes forsøg i cruxet, sad den der men faldt på den næste bevægelse. forsøget efter gik den hele vejen, fra den høje start med højre hånd i den øverste crimp i taget. Syked på den lave start. Så tog vi hen til anders, hvor vi havde fået lov til at slå teltet op for natten. på vejen snakkede vi om at det kunne være fedt hvis han havde en bål plads hvor vi kunne lave et lille bål. men da vi ankom, han han allerede startet en kæmpe bål, der senere hen viste sig at være ret dejligt. vi smed crashpadde foran bålet og fik sat vores telte på og begyndte så at lave mad! MUMS! :D vi endte med bare at falde i søvn på crashpaddene foran bålet. Store crashpads sover man godt på og små pads som vores sover man ikke så godt på! også når man vågner halv 2 om natten og bålet næsten er gået ud, er det også koldt! så der måtte vi lige stå op og få gang i det igen. og det skal choko have credits for at få gang i sankt hans bålet igen. næste dag startede vi på Abe index igen, og det var ikke samme som dagen før. ihvertfald ikke for mig. jeg gav ret hurtigt op og gav mig i kast med at få tændt et bål med nogle kul fra en engangsgrill sammen med ronny. choko blev bare ved og ved og kom længere og længere og vi troede sku den var der da han faldt på den sidste bevægelse før han var på mantlen på clark kent.!! sick dude! men måtte til sidst give op. :( next time! Så gik vi over til Ken titan så jeg endelig kunne få lukket den. det har aldrig lykkedes mig at få lavet start bevægelsen. men med de to herlige gutter med den rigtig beta ved min side, er det hele bare så godt :) og der gik heller ikke lang tid før jeg stod på toppen! :D Også vendte snuden hjemad efter vi lige fik spist en deeeeejlig pizza! peace out, see ya next time!
Abonner på:
Opslag (Atom)

