Bjergene og varme bukser...

Så skete det! Efter vi havde vores lille nedtur med Vanen er vi kommet oven på igen. Vanen kom på værkstedet og blev lavet og vi fik presset prisen ned, så det var skønt.
Også kunne vi ikke komme hurtigt nok til boulder, hvor the shit is!
Der er bare noget fedt og smukt at køre når man hele tiden kan se bjergene i horisonten :)

Vores første stop i boulder var 'the spot', et af de store boulder gym i boulder, så vi lige kunne få noget insider viden og klatringen her i colorado og et bad!!!
Vi fik lavet en aftale med en a de lokale om at tage til satelite. Et fint lille crag der ligger tæt på byen.
Og det var virkelig skønt endelig at få noget klippe under neglene. Det har følt som om det er 100 år siden vi har klatret.
Vi fik ikke klatret så meget men et par problemer blev det da til.

Det virker som om der ingen ende er på de svære beslutninger - Først var det bil valget, så blev det reb valget og nu er det hvilke crashpads vi skal ha'?!

Imorgen bliver en lille travl dag, hvor vi skal have købt crashpads, tegnet forsikring på bilen og få skrevet bilen i vores navn. Samt få bygget vanen op så den bliver mere praktisk.

Ronny, den her går ud til dig. Vi savner sku dine dejlige krøller og vi sender masser af varme tanker og klipper hjem til dig :) Peace out. Get syked!!!

USA videoblog

Her er vores første USA videoblog, med udsøgt redigering arbejde!!
SÅ vi synes lige i skal give en ordenlig omgang applaus for redigerings arbejdet :)

Parkinglot living

Så er vi sgu fremme og lever drømmen.

Det har været nogle lange dage hvor vi har skulle finde ud af hvordan USA fungere når man er kommet indenfor. Umiddelbart kan man komme rundt om de fleste ting som vi har troet var problemmer, heldigvis. Men intet er endeligt så det kan være den unge dame stadig kan nå at tages os grundigt bagfra.

Men indtil vi har fundet den rigtige bil er det spændene tilværelse. Der byder på en stort udbud af parkeringspladser og en masse tid på starbucks for at få internet. Men vi hygger med udsigten til bjergene og kan fornemme den storhedstid der venter os, først og fremmest i Boulder og siden vores hæder i Vegas. Det bliver fedt og vi er super psyked på snart at skulle have noget klippe i hænderne.

I vores jagt på den perfekt van har vi set lidt at af hver og fået snakket med mange forskellige mennesker, hvilket er rart at vi kan tale engelsk så der ikke er nogen sprogbarriere. Men klimakset kom igår, da vi havde fundet en passende bil som vi også havde fået ned i en fornuftig pris, valgte vi at slå til og give hånd på handlen. Så var det bare pengene vi skulle hæve også ville vi have et køretøj. Men heldigt for os på vej til banken gik bilen ud midt på motorvejen og efter at have prøvet lidt af hver uden held kunne sælger pænt få nøglerne igen. Irritende at være tilbage på market men virkelig heldigt at den ikke ventede en halvtime med at gøre det. Så havde vi haft problemer.

Så i en dejlig blød lænestol på starbucks sider vi nu og prøver at få styr på livet.

Summer Time = Ingen udendørs klatring

Ja, det er ingen overraskelse at dansk sommer er ligesom efteråret bare en lille smule varmere. Så de vanlige ture til kjuge og göteborg har der desværre ikke været nogen af på grund af vejret.
Så gudskelov for climbing gyms. Jeg har stort set ikke lavet andet hele sommeren end at træne for at være i god form når Choko og jeg rammer Staterne i starten af september!
og jeg kan mærke det har båret frugt. Føler at jeg er i en bedste form nogensinde og ser virkelig frem til at få testet formen på de amerikanske boulders.

Spain del.1

Hej alle samme derude.
Nu er det nogen tid siden morfar og jeg er  kommet hjem fra Spainen. Da vi kom hjem sagde Morfar til mig at han nok skulle update bloggen, han havde en masse fede ideer. Nu er det over en måned siden og i onsdags fik jeg en mail fra ham. Jeg synes ikke i skal snydes så her har i Spain først del


SPAIN!!!
oh yeah. første rute tur i spainien og det bliver fedt.
Bjørn og Mikkel skulle være der i en HEL (FUCKING) MÅNED?! så derfor besluttede mig og ronny at tage ned og "besøge" dem i en uge.
Til at starte med havde vi besluttet at ville klatre i Margalef, mest fordi at det var det vi nok var mest i form til og det vi var mest psyched på. Men på grund af en lille bil, beslutter vi os at tage til Roddelar i stedet, for der skulle vi ikke køre rundt.
Og alle var lidt irriteret over den beslutning, selvom det var fornuftigt og gav rigtig godt mening - men der var ingen grund til at være skuffet!
Ronny og jeg ankom i lufthavnen fredag formiddag, hvor vi blev hentet af Mikkel og Børne Jørn. De tog lige turen fra roddelar til barcelona airport på 3 timer(?) og tilbage igen!
Der fik vi at vide at bjørn havde gået en 8b i andet forsøg i margalef - Det krævede selvfølgelig lige 2 nockel og lidt lommebilliard.
første dag fik vi 40mm regn, men der var en sector der lå næsten lige ved siden af campingpladsen. der klatrede mig og ronny i en lille grotte med 4 ruter i.
jeg fik klatret en 7a', en 7c' og en 7b+'er i andet forsøg.
Ronny fik flashet 7a'eren og lavede 7c'eren i andet forsøg også.
Så kom mikkel og bjørn forbi. bjørn fik lukket 7c'eren i andet forsøg og mikkel begyndte at arbejde på den. Alt imens at det regnen gjorde alt for at levere 40mm den dag.
Sidst på dagen måtte træerne, som gav os læ fra regnen, se sig slået af regnen og vi tog hjem.
Næste dag startede mikkel og jeg i grotten far dagen før, for at ville godt lukke 7c'eren. han havde nogle gode forsøg hvor han faldt på den sidste bevægelse!
Derefter gik hen for at lede efter de 2 andre, men endte med at tage hen til famili manson grotten, der havde det sygeste overhæng.
jeg var rimelig tændt på at prøve famili manson. en 8a'er, der godt nok havde flere greb limet på. men hvem kan ikke lide tag klatring på jucks?! og klatringen var rigtig fed. Ronny valgte også at prøve den, og han kunne ikke være mere enig.
Vi fik begge lavet bevægelser hurtigt, men ingen af os lukkede den.

nu må du fortsætte, hvis du vil. har lige skrevet en hel masse også gik min computer i stå, og det hele var tabt
Når han siger han har skrevet en masse, så mener han det hele.
Ronny out

Bornholm Rockmaster

I starten af Juni gik turen til bornholm. Til Danmarks første klippe konkurrence. Jeg var ret spændt på at se kvaliteten af den danske klippe, som bestemt ikke havde skuffet et par år tidligere. Da bruddet blev åbnet dagen efter ankomst, så det også virkelig godt ud. Der var lange vedvarende linjer og korte intensive. Ruterne var nye og det betyder selvfølgelig løse sten og sandede holdeflader. Men udover det var kvaliteten høj i dansk standarder.

Konkurrencen var af den meget afslappet slags hvilet passede mig fint da ingen vind rørte sig og solen bagte ned i stenbrudet. Så det var lidt svært at holde motivationen høj når man var helt brandt af.
Pågrund af TV 2 Bornholm var der kun tre der gik i finalen. Hvilket gjorde det til et eksklusivt felt der gik videre. Det blev jeg desværre ikke en del af.
Tilgengæld var jeg en del af det total seje publikum.

Finalerne gik godt, deltagerne havde kun 12 min til at komme op da TV ikke tilladte mere. Der blev heldigvis givet grønt lys til bjørn kunne få lov til at klatre færdig hvilket var en fin demonstration af at han var den rette vinder.

Samlet blev det til en 4. plads for mig. Er ikke tilfreds med det men det er jo en del af det at konkurrere at man risikere at tabe. Men alt i alt er det bestemt være at vende tilbage til den Bornholmske granit. Det er dog et svært valg da Göteborg også er et område der trækker.

Udover det er der kommet et amerikansk visa i hus også er der blevet købt fly billeter. Så den 6 september rejser Morfar og jeg til denver for at starte vores 5 mdr tur, der kommer til at byde på massere af lækker klatring.

Choko

Turen til Frankrig

Det er lidt tid siden vi kom hjem fra en af de anderledes ture. I mellemtiden er Ronny og Morfar taget afsted til Barcelona, hvor den står på ruter og hårde ticks, men mere om det når de kommer hjem.

Jeg sidder her hjemme med eksamen hængende og hovedet og ville langt hellere være langt syd på og blive blæst væk af alle de fede linjer. Det er bare ikke alt der kan lykkes, så istedet har jeg slappet af de sidste 14 dage og brugt tiden på alt andet end at klatre. Det kan faktisk være rart for en stund.

For at vende tilbage til det, det skal handle om. Så var turen til Fontainebleau på mange måde en anderledes tur. Normalt når vi tager afsted er det lysten til at lave de hårdeste bevægelser og fokusere intenst på det, der er målet. Om det så betyder vi skal stå og børste på den samme sten fra solopgang til solnedgang så det det vi gør. Det var indforstået mellem os tre, nok også planen med denne tur. Det blev dog hurtigt synligt at det ikke skulle gå sådan. Det vi nok ikke lige havde tænkt over var hvilket klientel vi rejste med. Vi var generelt først ved cracket kl 12 hvor det var alt for varmt i solen til hverken at kunne holde fast eller at have den store lyst til at klatre alt for hårdt. Men det er jo ferie så det var ikke så stort et problem tænkte vi. Solen går jo ned og med pande lamper på skal vi nok kunne hygge os senere. Det skulle dog vise sig at dem vi kørte med var af en anden opfattelse. Så en vigtig lektie her er at afstemme ideer og forventninger inden man tager afsted. Derfor endte det hurtigt med at blive tur, hvor vi legede rundt og aldrig rigtig fik lavet noget der ikke kunne lukkes på en dag.

Hvorfor det var vi havde overset denne detalje ved jeg ikke. For det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, da påske turen altid handler om hygge med klubben. Måske det bare fordi at vi har været rigtig meget afsted det sidste år, og vores turer er blevet vores standard forventninger til hvordan en tur skal være.

Dette åbnede mulighed for at fordybe sig lidt i legen i klatring. For det er jo helt åndsvagt at være i Bleau. Det er jo en kæmpe legeplads, man skal jo kæmpe og lede længe for at finde dårlige problemer, uanset sværhedsgrad. F.eks. havde vi klart turens fedeste session, sidst på dagen fyldt op af sol og glæde, hvor vi gøglede rundt på en blå cirkel(let) i vores kondisko. Hvor vi alle var høje over hvor lækker klatring det var, der var ikke noget med at slække på teknikken for så var du på jorden. Der skulle kredses for detaljen, men stadig i en grad hvor man havde kontrol og overskud. Så der er ingen tvivl om at det er et sted der skal besøges igen og måske med en anden agenda, men denne tur var nok egentlig lige hvad den skulle være. Rart med en ferie i Frankrigs sol og sommer.