tirsdag den 18. januar 2011

Albarracin update

Så er jeg kommet hjem efter en succesfuld tur til Albarracin, og glæder mig allerede til at komme tilbage så jeg kan få lukket en bunke nye projekter.

Vi startede turen kl 4 om morgen. da vi skulle med flyet kl 6. Da vi kom til Barcelona fandt vi ud af at al vores bagage ikke var kommet med flyet på grund af et ødelaget transportbånd i Cph. så vi måtte klare de første dage uden alle vores ting. Heldigvis havde jeg mine 5.10 Team sko med i min håndbagage. Vi skulle leje en bil i Barcelona og køre til Albarracin, men den først bil vi fik havde kørt 300.000 km og kunne ikke trække op ad bakker.  Så vi måtte køre tilbage til udlejningsfirmaet og få den byttet til en helt ny Audi A1 der kun havde kørt 500 km. Man kan godt sige, at vi ikke fik den bedste start på turen.

De første dage fik jeg ikke rigtigt lukket noget. Vi fik først vores bagage den 3. dag.  Derefter gik det hurtigt med at få lukket noget hårdt, den først dag med kalk fik jeg lukket en 7A dyno variation af Supermarfa Tacho i andet forsøg.
Supermarfa macho 7B/B+ som jeg campusede midten på.

Dagene efter fik jeg lukket Spindle 7B sloper traverse,
Spindle 7B
Esperanza 7A flash,
Manuchakra 7B+, som jeg synes er det bedste problem i Alba. Det skal man bare prøve
Mazinger Z 6A og et af de pæneste i Alba,
Gustav på toppen af Mazinger Z
 A Ciegas 7A+,
 Escarmuza 7B+ heel toe hook problem.
Fik også bank på en masse 8. grads problemer.
Efter et par våde dage hvor jeg blev lukket ned på Klem´s traverse 8A som jeg brugte 5 dage på, men kunne ikke få den lukket. Klem´s traverse er en 7A+ traverse på 7 bevægelser som går ind i en 7C dyno også går videre i en 6B udtopning.
Klem´s traverse 8A
De sidste dage fik jeg flashet endnu en 7A og fik lavet en 7C+/8A, min første af den grad. Den første dag jeg arbejdede på den blev kun i en time, da det var ved at blive mørkt. To dage efter var vi tilbage i Techos og jeg skulle bare prøve starten et par gange. Jeg fik lavet starten i andet forsøg og kom op til cruxet. Til min store overraskelse fik jeg også lavet det, så var der kun en let udtopning tilbage. Men jeg blev nødt til at lave skulle det igen, da vi havde glemt at filme. Vi fik det dog filmet sammen med en hele masse andre problemer. 
 
on

Kuba, Marcin, mig og Ulla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar