Regnvejr fra en sky fri himmel

Vi har haft nogle frustrerende dage. Vi har været klar til at klatre, vi har været super psyked, men vejret har været imod os.

Alt var klar så vi kørte til Mt. Evans. Vi var lidt sent på den så vi besluttede at sove ved klipperne. Vi fik en fed aften session og med god mad og bål efter, var vi super klar på at vågne op til sky fri himmel og få vores første hele dag med fed klatring.

Vi vågnede til grå himmel og regn. Vi er jo optimister så vi hikede ud til klipperne for at konstatere at de var driv våde og der ikke kom til at være noget klatring den dag. Så vi måtte gå den time lange tur op af bakke med alt vores grej, i regn.

Vejret er nu klaret op vi sidder for foden af rocky mountains. De sidste par dage har vi klatret i upper og lower chaos canyon. Kvaliteten af problemerne er virklig høj og sticken er perfekt. Landingerne er ikke som Font, ja de er nok nogle af de mest alternative jeg har stødt på men med pads er helt fint.

Det er utroligt at klatre i de omgivelser vi gør, det er underligt at være et sted hvor klatrende er et mindre tal og de første 10 mennesker stopper en og spørg hvad det er for noget stas/stads man har på ryggen. Men det er meget hyggeligt.

Det har fået mig til at sætte endnu mere pris på hvad det er jeg går lave. Der kommer så mange mennesker her for at betragte bjergene. Vi betragter dem ikke bare vi er en del af dem, vi indgår for et kort øjeblike som en del af naturen.

Det føles unikt når man som en dans på væggen lader klippen føre en fra bunden hele vejen til toppen og på vejen har vist en smukke bevægelser og som kronen på værket lader det klimakse i et fest fyrværkeri, udsigten der venter på toppen udover søen der ligger i 11000 fod indsvøbt af bjergene som er pakket i hvidt på toppen. Det at stå der på toppen og føles sig som en lille bid af noget stort er fantastisk og kan til tider få mig til at undre mig over at jeg stadig bor i Danmark når der er så mange smukke billeder derude som stadig venter på at man kommer og er en del af. Det betyder en ting at der er mange eventyr der stadig venter der ud. Emil og jeg er flere gange blevet slået omkuld af de udsigter og fænomener vi har mødt, så det lover godt for den næste tid da jeg er sikker på flere venter der ude.