Det er nu et stykke tid siden vi forlod Bishop. Klatringen er fantastisk, både the buttermilk og the happys (vi kom aldrig til the sads)
De sidste dage blev brugt i the happys. Klippen er ikke ligeså hård for fingerene, som var begynt at blive tynde efter at have klatret i the butter.
Den tredje sidste dag, prøvede vi acid wash stand, som er et super fedt problem der klatrer ud af en lille grotte. Jeg fik lavet stå starten den første dag og choko lavede den dagen efter.
Nu var der også denne her siddestart som tilføjer en virkelig hård bevægelse der er cruxet. Man starter nede i nogle små crimp, står på nogle dårlige fødder. Det man skal gøre er at løfte røven fra jorden, hvilket er meget hårdt, også hoppe efter startgrebet på ståstarten. men man skal hoppe så statisk som muligt for at være i stand til få det næste greb (der er utroligt svært at gribe).
Efter nogle forsøg lykkedes det mig at lave den førstebevægelse og kom hele vejen til slutbeveægelse og faldt.
Næste forsøg kom jeg derud igen og lavede slutbevægelsen også smuttede foden der hvor problemet burde være slut.
Der er en godt crimp, men hælder lidt til den ene side som en gaston. og man ender med at skulle hænge i den i lang tid og fordi at the condition var så røv dårlige med varmt vejr og ingen vind, blev den fugtig at vores hånd blev ved med a smutte.
Chok kom også igennem cruxet og ud til slutbevægelsen, men det lykkedes ikke for os at sende.
Sidste dag i happys - tid til at sende. Vi havde en god fornemmelse. (mest fordi at det blæste om morgeneren) Men da vi kom ud til problemet, var det stoppet med at blæse og det var varmt. og crimpen var våd! men det skulle ikke stoppe os.
Til at starte med var der intet der fungerede, det vi lavede dagen før føltes super hårdt. Men efter lidt tid kom vi ud til der hvor vi var dagen før og faldt. Igen.
Men Choko fik startet the send train, og jeg fulgte efter kort tid efter. Sidste dag i happys. Sick!
Video kommer snart af problemet (men ikke the send footage)
Vi er nu i VRG og klatrer ved motorvejen, der larmer af helveds til! Vi er ikke særlig syked overhoved men klatringen er fed. Efter 2 måneders boulering, så er ruter pludselig meeeeget lange! selv de korte.
Jeg har prøvet nogle forskellige ruter i den sværhedsgrad jeg ikke har lavet før. og jeg troede jeg ville være syked på at klatre på min grænse, men der er ikke nogt at komme efter.
Det lykkedes mig at lave Hell comes to frogtown ret hurtigt eftersom det er en meget kort rute. Choko arbejder også på den og han begynder at linke mere og mere af ruten.
Peace out - Morfar
søndag den 15. januar 2012
lørdag den 7. januar 2012
Car for SALE!
GMC Safari van
Runs great, 156xxx miles mostly highway, 2000 since last oil change
6 cylindre automatic
Electric windows
Stereo with jack for ipod
Great tires
Title clean
Emission good
It's build as a camper, with raised floor, so there's plenty of storage room. It's perfect for one to two people and is ideal for example for climbers to go travel the country in. It comes with everything to go camp.
At the moment it's in st. georgs Utah but is driving to LA around the 25th of jan.
Asking 1500 or obo
Call 303-588-7668 if no answer send a text


Runs great, 156xxx miles mostly highway, 2000 since last oil change
6 cylindre automatic
Electric windows
Stereo with jack for ipod
Great tires
Title clean
Emission good
It's build as a camper, with raised floor, so there's plenty of storage room. It's perfect for one to two people and is ideal for example for climbers to go travel the country in. It comes with everything to go camp.
At the moment it's in st. georgs Utah but is driving to LA around the 25th of jan.
Asking 1500 or obo
Call 303-588-7668 if no answer send a text
mandag den 19. december 2011
We are killing it!
Vi er on fire! vejret kunne ikke være bedre, det er dejligt i solen og perfekt for klatring i skyggen! og hvis man vil arbejde på et problem der ligger i solen venter man til klokken 3 hvor solen går ned bag bjergene, hvor der ikke går lang tid før temperaturen falder! If there is friction - you are syked!
Jeg føler mig virkelig stærk og er virkelig syked på de mange klassikere der ligger her i bishop og omegn.
Choko var ret syked på at komme op og prøve kræfter med et gammel buttermilk crimper testpiece "The Checkerboard". Jeg var lidt træt, havde ondt i fingerspidserne og var ikke specielt motiveret. Jeg vidste at Chokos fingre var langt dårlige stand end mine, så det var imponerende at han uden at tøve gik igang på den.
Problemet starter i et jug i venstre side af boulderen også laver man nogle lette træk på gode greb inden man kommer over i de små crimps, hvor problemet rigtig begynder. Det er også der hvor fødderne forsvinder, og man virkelig skal bide tænderne sammen.
Choko har ikke rigtig klatret i mange uger og er naturligvis kommet ud af form også er et problem som checkerboard virkelig hårdt! og han måtte se sig slået, for nu.
Efter at have set Choko på, blev jeg inspireret til selv at prøve det. Jeg fandt ret hurtigt ud af bevægelserne, undtagen den sidste bevægelse, der er ret højt oppe. og med kun 2 pads var jeg lidt skræmt deroppe.
Heldigvis kom der en ekstra mand med en stor pad og det hjalp på det og jeg begyndte at skyde fra bunden af. og før jeg vidste af det var jeg oppe og skulle lave den sidste bevægelse men endte med at hoppe ned fordi jeg var en kylling. Næste forsøg fandt jeg mig selv det samme sted og gav den sidste bevægelse det mest halvhjertet forsøg man kan forstille sig...
Et forsøg tilbage. Jeg bad Choko om at filme og tænke at det ville gi' mig de sidste 5% der skulle til for mig at lave bevægelsen.
Jeg kalkede op, var syked og havde en god fornemmelse. og før jeg vidste af det, var jeg der oppe igen og uden tøven lavede jeg bevægelsen og greb det sidte greb der er god, men dårlig nok til at man godt kan ryge af, hvis man ikke har kontrol nok, og toppede ud inden solen gik ned bag bjerget!
Derefter gik vi over til et andet problem som jeg havde lavet tidligere som choko også var virkelig syked på. Sidst han prøvede det, var han stadig ikke helt inde i gamet endnu.
Siden sidst han prøvet det, har han klatret en masse og i samme grad og er helt klart blevet stærkere. Da vi ankom til problemet stod det og bagte i solen og havde gjort det, det meste af dagen og gjort de 2 sidste sloppere på problemet ret dårlige.
Problemet starter med en ss inde i en hule og klatre ud gennem et lille tag, hvor man laver et langt træk rundt om en kant hvor der er en kæmpe hueco med perfekte sloppere der er ret hårdt at komme ud og matche. Derfter skal man op i en sloper, matche, videre til endnu sloper, matche, foden op på en dårlig fod også lave det sidste hårde træk til et godt greb.
Choko gav den 2 forsøg hvor han kom op til slopperne, der stadig var i solen, og faldt på sidste bevægelse begge gange.
og med ikke så lang tid til at solen atter engang gik ned bag bjergene, tog han god pause og ventede på at klippen blev lidt køligere og frikken bedre.
Da tiden var inde var han syked og han lavede problemet i første forsøg med overskud efter solen var gået ned!
Næste dag ville vi prøve kræfter med at andet gammelt klassisk buttermilk testpiece "High plain drifter" som man kan se i den nye chuck fryberger film the scene. Men man er virkelig nød til at se den i levene live for at se hvor fed den er.
Når jeg er ude og boulder har jeg meget lidt tålmodighed til at varme op og den dag var eller ikke nogle undtagelse. Efter 2 gange op på et let problem, smuttede jeg over på "high plain drifter" eftersom der var en masse pads.
Jeg overraskede mig selv med at komme ret højt i første forsøg og tænke at jeg skulle have varmet bedre op. Men jeg var super syked og gav den 5 min. før jeg gik på den igen. jeg kom op til det samme sted som før, men havde meget bedre overskud nu og lavede næste bevægelse der er den første bevægelse i cruxet, og hurtigt lavede jeg den næste bevægelse, der som regel er der man ryger af, men jeg forblev på problemet og lavede det sidste træk til grebet der slutter problemet og toppede ud på den kæmpe boulder.
Jeg overraskede virkelig mig selv med at lave den her i 2 forsøg og jeg føler virkelig at jeg er blevet stærkere herovre!
Efter en hviledag besuttede jeg at prøve siddestarten til "Fly boy", fordi at vi havde snakket med nogle andre der også ville prøve den (Massere af pads). Den starter i 2 jugs nede i venstre hjørne af boulderen og klatrer op via små men gode crimps, til en ret lang dyno til toppen.
Jeg havde lavet stå starten nogle dage forinden, så var syked på sitten. Jeg lavede hurtigt alle bevægelserne op til dynoen, undtagen den første bevægelse (Crimpen man skal gribe er ret skarp). Je tog en god pause og sendte i første forsøg fra bunden.
Choko skulle selvfølgelig også som den efteraber han er på High plain drifter. Men er han er lidt af af en slapssvans. Så han blev ved med at falde ned og stå pive og sine slidte fingrer TØS!! Men han ville ikke erkende sit nedlag så efter halvanden hviledag og lidt highball leg i solen (de er fandme fucking høje nogle af de sten) var han klar til at knokle videre. Jeg pressede ham lidt og tændte for filmoptageren(han har sgu altid været lidt af en linselus), men facit blev at det virkede, et forsøg var alt hvad han skulle bruge den dag for at komme op. Han gik og lurede lidt, det var ikke meget han havde klatret den dag, og efter lidt pause hoppede han på Change of Heart som er den direkte version af High Plain Drifter. Han fumlede lidt med betaen, men efter den var fundet, eller efter jeg fortalte ham hvad han skulle gøre IDIOT!! Gjorde han kort process og fik en kort men effektiv dag i Bishop, California, USA.
Jeg føler mig virkelig stærk og er virkelig syked på de mange klassikere der ligger her i bishop og omegn.
Choko var ret syked på at komme op og prøve kræfter med et gammel buttermilk crimper testpiece "The Checkerboard". Jeg var lidt træt, havde ondt i fingerspidserne og var ikke specielt motiveret. Jeg vidste at Chokos fingre var langt dårlige stand end mine, så det var imponerende at han uden at tøve gik igang på den.
Problemet starter i et jug i venstre side af boulderen også laver man nogle lette træk på gode greb inden man kommer over i de små crimps, hvor problemet rigtig begynder. Det er også der hvor fødderne forsvinder, og man virkelig skal bide tænderne sammen.
Choko har ikke rigtig klatret i mange uger og er naturligvis kommet ud af form også er et problem som checkerboard virkelig hårdt! og han måtte se sig slået, for nu.
Efter at have set Choko på, blev jeg inspireret til selv at prøve det. Jeg fandt ret hurtigt ud af bevægelserne, undtagen den sidste bevægelse, der er ret højt oppe. og med kun 2 pads var jeg lidt skræmt deroppe.
Heldigvis kom der en ekstra mand med en stor pad og det hjalp på det og jeg begyndte at skyde fra bunden af. og før jeg vidste af det var jeg oppe og skulle lave den sidste bevægelse men endte med at hoppe ned fordi jeg var en kylling. Næste forsøg fandt jeg mig selv det samme sted og gav den sidste bevægelse det mest halvhjertet forsøg man kan forstille sig...
Et forsøg tilbage. Jeg bad Choko om at filme og tænke at det ville gi' mig de sidste 5% der skulle til for mig at lave bevægelsen.
Jeg kalkede op, var syked og havde en god fornemmelse. og før jeg vidste af det, var jeg der oppe igen og uden tøven lavede jeg bevægelsen og greb det sidte greb der er god, men dårlig nok til at man godt kan ryge af, hvis man ikke har kontrol nok, og toppede ud inden solen gik ned bag bjerget!
Derefter gik vi over til et andet problem som jeg havde lavet tidligere som choko også var virkelig syked på. Sidst han prøvede det, var han stadig ikke helt inde i gamet endnu.
Siden sidst han prøvet det, har han klatret en masse og i samme grad og er helt klart blevet stærkere. Da vi ankom til problemet stod det og bagte i solen og havde gjort det, det meste af dagen og gjort de 2 sidste sloppere på problemet ret dårlige.
Problemet starter med en ss inde i en hule og klatre ud gennem et lille tag, hvor man laver et langt træk rundt om en kant hvor der er en kæmpe hueco med perfekte sloppere der er ret hårdt at komme ud og matche. Derfter skal man op i en sloper, matche, videre til endnu sloper, matche, foden op på en dårlig fod også lave det sidste hårde træk til et godt greb.
Choko gav den 2 forsøg hvor han kom op til slopperne, der stadig var i solen, og faldt på sidste bevægelse begge gange.
og med ikke så lang tid til at solen atter engang gik ned bag bjergene, tog han god pause og ventede på at klippen blev lidt køligere og frikken bedre.
Da tiden var inde var han syked og han lavede problemet i første forsøg med overskud efter solen var gået ned!
Næste dag ville vi prøve kræfter med at andet gammelt klassisk buttermilk testpiece "High plain drifter" som man kan se i den nye chuck fryberger film the scene. Men man er virkelig nød til at se den i levene live for at se hvor fed den er.
Når jeg er ude og boulder har jeg meget lidt tålmodighed til at varme op og den dag var eller ikke nogle undtagelse. Efter 2 gange op på et let problem, smuttede jeg over på "high plain drifter" eftersom der var en masse pads.
Jeg overraskede mig selv med at komme ret højt i første forsøg og tænke at jeg skulle have varmet bedre op. Men jeg var super syked og gav den 5 min. før jeg gik på den igen. jeg kom op til det samme sted som før, men havde meget bedre overskud nu og lavede næste bevægelse der er den første bevægelse i cruxet, og hurtigt lavede jeg den næste bevægelse, der som regel er der man ryger af, men jeg forblev på problemet og lavede det sidste træk til grebet der slutter problemet og toppede ud på den kæmpe boulder.
Jeg overraskede virkelig mig selv med at lave den her i 2 forsøg og jeg føler virkelig at jeg er blevet stærkere herovre!
Efter en hviledag besuttede jeg at prøve siddestarten til "Fly boy", fordi at vi havde snakket med nogle andre der også ville prøve den (Massere af pads). Den starter i 2 jugs nede i venstre hjørne af boulderen og klatrer op via små men gode crimps, til en ret lang dyno til toppen.
Jeg havde lavet stå starten nogle dage forinden, så var syked på sitten. Jeg lavede hurtigt alle bevægelserne op til dynoen, undtagen den første bevægelse (Crimpen man skal gribe er ret skarp). Je tog en god pause og sendte i første forsøg fra bunden.
Choko skulle selvfølgelig også som den efteraber han er på High plain drifter. Men er han er lidt af af en slapssvans. Så han blev ved med at falde ned og stå pive og sine slidte fingrer TØS!! Men han ville ikke erkende sit nedlag så efter halvanden hviledag og lidt highball leg i solen (de er fandme fucking høje nogle af de sten) var han klar til at knokle videre. Jeg pressede ham lidt og tændte for filmoptageren(han har sgu altid været lidt af en linselus), men facit blev at det virkede, et forsøg var alt hvad han skulle bruge den dag for at komme op. Han gik og lurede lidt, det var ikke meget han havde klatret den dag, og efter lidt pause hoppede han på Change of Heart som er den direkte version af High Plain Drifter. Han fumlede lidt med betaen, men efter den var fundet, eller efter jeg fortalte ham hvad han skulle gøre IDIOT!! Gjorde han kort process og fik en kort men effektiv dag i Bishop, California, USA.
onsdag den 14. december 2011
Bishop
For at sige det simpelt bishop er smukt. Udsigten i rookies var fantastisk, men bishop er en god konkurrent. Flade landinger og kæmpe, kæmpe sten. I en normal verden ville der jo været smækket bolte på mange linjer her. Så dem der har udviklet området må i udpræget grad have været en flok drenge røve der har været på et trip af "du tør ihvertfald ikke klatre derop uden reb". Har ikke oplevet andre steder hvor der er bolte på toppen af boulderne og hvor der er beskrevet i føren at over det greb skal du bare lade være med at falde.
Der er dog også massere af lavere problemer, rigtig fede problemer. Så jeg ønsker mig lige nu mere hud til jul. For ja klippen skrælle det af. Er ihvertfald mærket af at jeg ikke har mere hård hud efter gipsen. Så er blevet gode venner med tapen.
Min finger er ved at komme med igen, den er stadig lidt stiv og ikke så mobil som den på venstre hånd. Men jeg kan klatre og det er det der er det vigtig. Jeg har lidt problemer med at huske det for det er virkelig frustrene, et at se champen morfar flashe alt jeg skal kæmpe på og to at skulle kæmpe for hvert tick i en sværhedsgrad som jeg også før har lavet i noget færre forsøg. Så dybe vejrtrækinnger og god karma til mig selv er noget jeg arbjeder med, vil ikke sige det er med fuld succes, men jeg prøver. Det svære er at ambitionerne er der stadig, men lige pt kan min krop ikke helt præstere hvad min sind forventer. Tålmodighed må være ordet og jeg kæmper for ikke stresse.
Derudover har morfar gjort kort process af den klassiske linje Soul slinger, som er et gammel testpiece som man bla kan se Lisa Rands kæmpe på da Petzl rocktrip var forbi bishop.
Status lige nu:
Psykedness
Morfar - Sind=80% Hud=92% Præstationsniveau= 50%
Choko -Sind= 98% Hud=60% Præstationsniveau=20%
Så vi skal til at klemme noget hårdere.
Der er dog også massere af lavere problemer, rigtig fede problemer. Så jeg ønsker mig lige nu mere hud til jul. For ja klippen skrælle det af. Er ihvertfald mærket af at jeg ikke har mere hård hud efter gipsen. Så er blevet gode venner med tapen.
Min finger er ved at komme med igen, den er stadig lidt stiv og ikke så mobil som den på venstre hånd. Men jeg kan klatre og det er det der er det vigtig. Jeg har lidt problemer med at huske det for det er virkelig frustrene, et at se champen morfar flashe alt jeg skal kæmpe på og to at skulle kæmpe for hvert tick i en sværhedsgrad som jeg også før har lavet i noget færre forsøg. Så dybe vejrtrækinnger og god karma til mig selv er noget jeg arbjeder med, vil ikke sige det er med fuld succes, men jeg prøver. Det svære er at ambitionerne er der stadig, men lige pt kan min krop ikke helt præstere hvad min sind forventer. Tålmodighed må være ordet og jeg kæmper for ikke stresse.
Derudover har morfar gjort kort process af den klassiske linje Soul slinger, som er et gammel testpiece som man bla kan se Lisa Rands kæmpe på da Petzl rocktrip var forbi bishop.
Status lige nu:
Psykedness
Morfar - Sind=80% Hud=92% Præstationsniveau= 50%
Choko -Sind= 98% Hud=60% Præstationsniveau=20%
Så vi skal til at klemme noget hårdere.
fredag den 9. december 2011
Failure is part of the game - But it's not really failure!
Vi har nu forladt joes valley og det gik ikke som jeg havde håbet!
1 ud af 4 projekter blev lukket. jeg gav den alt hvad jeg havde, men det var bare ikke nok.
Men fik prøvet kræfter med noget rigtig hårdt og fedt og det er en del af målet med turen.
Alt i alt er joes valley et utroligt fedt sted, hvor alt er så simpelt som muligt. Der er gratis campering og en virkelig kort gåtur til boulderne og virkelig fed klatring i alle sværhedsgrader. Vi tilbragte ca. 4 uger i joes og nåede ikke at blive træt af det.
Klippen er lækker sandsten der er utrolig hård for fingerene, så efter en hviledag har man en god dag hvor man formentlig slider sine fingre op og næste dag forsøger man at klatre så godt som muligt med slidte fingre.
Vi er nu i Bishop og er gået fra sandsten til granit som er noget hårdere for fingerne,så efter kun 2 dage er de godt tyndslidte.
Vejret er skønt og dejligt varmt, især efter at have frosset i lang tid i joes, og klatringen er et scoop!
Klatring er noget anderledes end i joes, så vi skal lige vende os til den nye stil, der minder ret meget om kjuge, inden vi for alvor river bishop fra hinanden, for vi er virkelig virkelig syked!!!!
Vi har lavet den klassiske Iron man, som er en åbenlys travers som man skal klatre hvis man er i bishop.
også har vi arbejdet og sendt Iron monkey som er i samme stil som Iron man, bare sværere, længere og ligeså sweet! På den første dag fandt vi betaen, men efter en dags klatring og 15 graders sol direkte på alle grebene, fik vi den ikke lukket.
Næste dag fandt vi bedre beta og med skygge på grebene lykkedes det mig at lukke problemet, og Choko måtte se sig slået den dag men er syked for revenge!
Morfar
Morfar
1 ud af 4 projekter blev lukket. jeg gav den alt hvad jeg havde, men det var bare ikke nok.
Men fik prøvet kræfter med noget rigtig hårdt og fedt og det er en del af målet med turen.
Alt i alt er joes valley et utroligt fedt sted, hvor alt er så simpelt som muligt. Der er gratis campering og en virkelig kort gåtur til boulderne og virkelig fed klatring i alle sværhedsgrader. Vi tilbragte ca. 4 uger i joes og nåede ikke at blive træt af det.
Klippen er lækker sandsten der er utrolig hård for fingerene, så efter en hviledag har man en god dag hvor man formentlig slider sine fingre op og næste dag forsøger man at klatre så godt som muligt med slidte fingre.
Vi er nu i Bishop og er gået fra sandsten til granit som er noget hårdere for fingerne,så efter kun 2 dage er de godt tyndslidte.
Vejret er skønt og dejligt varmt, især efter at have frosset i lang tid i joes, og klatringen er et scoop!
Klatring er noget anderledes end i joes, så vi skal lige vende os til den nye stil, der minder ret meget om kjuge, inden vi for alvor river bishop fra hinanden, for vi er virkelig virkelig syked!!!!
Vi har lavet den klassiske Iron man, som er en åbenlys travers som man skal klatre hvis man er i bishop.
også har vi arbejdet og sendt Iron monkey som er i samme stil som Iron man, bare sværere, længere og ligeså sweet! På den første dag fandt vi betaen, men efter en dags klatring og 15 graders sol direkte på alle grebene, fik vi den ikke lukket.
Næste dag fandt vi bedre beta og med skygge på grebene lykkedes det mig at lukke problemet, og Choko måtte se sig slået den dag men er syked for revenge!
Morfar
Morfar
lørdag den 26. november 2011
Beyond life!
Vi har været i joes i ca. 3 uger nu og det er sku et fantastisk sted.
Eftersom Choko har haft gips på, har han ikke fået klatret så meget og jeg har følt det lidt som en solo mission. Det har ikke altid været lige let at motivere sig selv til at klatre hårdt og arbejde på problemerne alene.
og når man finder nogle at klatre med føles det ligesom at stikke spaden ned i en guldklump.

Den første uge i joes følts som en kamp efter 1 måned i rifle og sportsklatring. jeg følte mig direkte svag!
Men efer en uge var styrken tilbage igen også var jeg super syked på at klatre hårdt. Måske lidt for syked, for hvis jeg ikke kunne lave det første dag, ville jeg ikke komme tilbage næste dag, men bare åbne et nyt projekt and so on.
Så nu har jeg en masse projekter og alt for lidt tid til at færdig gøre dem alle!
Vi har booket et hotel i las vegas og forlader stedet den 1 december. Men jeg er super syked på bare at give den gas og se hvad det bliver til! og håber på at fingerspidserne kan klare det! Klippen er meget skarp og de fleste af min projekter er bedst med friske fingre.

3 dage og 4 problemer! Let the fight begin...
- beyond life
- kinda brawny
- fingerhut
- jitterbug
Morfar
Eftersom Choko har haft gips på, har han ikke fået klatret så meget og jeg har følt det lidt som en solo mission. Det har ikke altid været lige let at motivere sig selv til at klatre hårdt og arbejde på problemerne alene.
og når man finder nogle at klatre med føles det ligesom at stikke spaden ned i en guldklump.
Den første uge i joes følts som en kamp efter 1 måned i rifle og sportsklatring. jeg følte mig direkte svag!
Men efer en uge var styrken tilbage igen også var jeg super syked på at klatre hårdt. Måske lidt for syked, for hvis jeg ikke kunne lave det første dag, ville jeg ikke komme tilbage næste dag, men bare åbne et nyt projekt and so on.
Så nu har jeg en masse projekter og alt for lidt tid til at færdig gøre dem alle!
Vi har booket et hotel i las vegas og forlader stedet den 1 december. Men jeg er super syked på bare at give den gas og se hvad det bliver til! og håber på at fingerspidserne kan klare det! Klippen er meget skarp og de fleste af min projekter er bedst med friske fingre.
3 dage og 4 problemer! Let the fight begin...
- beyond life
- kinda brawny
- fingerhut
- jitterbug
Morfar
søndag den 13. november 2011
Joes Valley!
Det har været koldt, varmt, vådt, koldt og vi har været i salt lake city og spist en masse pandekager!
Her er en lille video med følgende problemer med samme rækkefølge som i filmen:
Two finger variation
pocket rocket
warm me up scotty
chips
sphere
lamar
planet of the apes
Her er en lille video med følgende problemer med samme rækkefølge som i filmen:
Two finger variation
pocket rocket
warm me up scotty
chips
sphere
lamar
planet of the apes
Abonner på:
Opslag (Atom)